Finanstilsynet udpeger én gang årligt, hvilke kreditinstitutter i Danmark, på Færøerne og i Grønland, der opfylder kriterierne for at være SIFI’er.
I henhold til Finanstilsynets senest udpegning af SIFI’er af 28. oktober 2022, er de danske SIFI’er således følgende: Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Jyske Bank A/S, Nordea Kredit Realkredit A/S, Sydbank A/S, Spar Nord Bank A/S, DLR Kredit A/S og A/S Arbejdernes Landsbank. De færøske SIFI’er er Betri Banki P/F og P/F BankNordik. Den grønlandske SIFI er Grønlandsbanken.
Erhvervsministeren vurderer hvert år SIFI’ernes SIFI-bufferkrav på baggrund af Finanstilsynets årlige beregning af institutternes systemiskhed.
SIFI-bufferkravet og sammenhængen til instituttets systemiskhed, der beregnes af Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen af SIFI’er, fremgår af tabel 1, 2 og 3 nedenfor for henholdsvis Danmark, Færøerne og Grønland. SIFI-bufferkravene er uændrede for alle institutter.
| Tabel 1 |
| SIFI-bufferkrav for 2023 for danske SIFI’er |
| |
Systemiskhed
|
Institutter
|
SIFI-buffer-krav
|
| Kategori 1 |
≤100-300[
|
- A/S Arbejdernes Landsbank (118) - DLR Kredit A/S (137)
- Spar Nord A/S (143)
- Sydbank A/S (227)
|
1,0 pct.
|
| Kategori 2 |
[300-1000[
|
- Nordea Kredit Realkreditselskab (336)
- Jyske Bank A/S (717)
|
1,5 pct.
|
| Kategori 3 |
[1000-2000[
|
- Nykredit Realkredit A/S (1.532)
|
2,0 pct.
|
| Kategori 4 |
[2000-4000[
|
|
2,5 pct.
|
| Kategori 5 |
4000≤ |
- Danske Bank A/S (5.093) |
3,0 pct.
|
Anm.:Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed beregnet af Finanstilsynet, som den vægtede sum af 12 indikatorværdier i pct. omregnet til basispoint. Indikatorerne er opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 2515 af 14. december 2021. om opgørelse af indikatorer og faktorer til udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter m.v. SIFI’ernes systemiskhed er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.
| Tabel 2 |
| SIFI-bufferkrav for 2023 for færøske SIFI’er |
| |
Systemiskhed
|
Institutter
|
SIFI-buffer-krav |
| Kategori 1 |
≤5
|
|
1,0 pct.
|
| Kategori 2 |
[5-15[ |
|
[5-15[ |
| Kategori 3 |
[15-25[
|
- P/F BankNordik (20,7) - Betri Banki P/F (21,5) |
2,0 pct.
|
| Kategori 4 |
[25-35[ |
|
2,5 pct. |
| Kategori 5 |
35≤
|
|
3,0 pct.
|
Anm.:Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet på baggrund af årsregnskabet fra 2021. SIFI’ernes systemiskhed er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.
| Tabel 3 |
| SIFI-bufferkrav for 2023 for grønlandske SIFI’er |
| |
Systemiskhed |
Institutter
|
SIFI-buffer-krav |
| Kategori 1 |
≤5
|
|
1,0 pct.
|
| Kategori 2 |
[5-15[
|
- Grønlandsbanken (8,3)
|
1,5 pct.
|
| Kategori 3 |
[15-25[
|
|
2,0 pct.
|
| Kategori 4 |
[25-35[
|
|
2,5 pct.
|
| Kategori 5 |
35≤ |
|
3,0 pct.
|
Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet på baggrund af årsregnskabet fra 2021. SIFI’ernes systemiskhed er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.
Kravene skal sikre, at SIFI’er i højere grad kan absorbere tab, da en afvikling af et SIFI-institut kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkonomien.
SIFI-bufferkravene er forskellige for de enkelte SIFI’er og er fastsat for at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark, på Færøerne og i Grønland.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), der er den mest tabsabsorberende kapitalform i institutternes kapitalgrundlag.
SIFI-bufferkravet finder anvendelse på alle instituttets eksponeringer.
Ny SIFI-udpegningsmodel trådte i kraft pr. 1. januar 2022
Folketinget vedtog i december 2021 en ny model for udpegning af danske SIFI'er med ikraftrædelse 1. januar 2022. I den nye SIFI-udpegningsmodel indgår 12 indikatorer mod 3 indikatorer i den nuværende model. Med den nye SIFI-udpegningsmodel opnås en mere dækkende fastlæggelse af institutternes systemiskhed, der samtidig vil være mere robust over for udsving i de enkelte indikatorer. De danske SIFI’er blev første gang udpeget efter den nye model i juni 2022.
For yderligere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07